Sanne Toft

DESIGNEREN, STRATEGEN
& KVINDEN BAG RORET

Lige så længe jeg kan huske, har min kreativitet været min kurs, min ledestjerne, mit kompas. Imens dagdrømme fyldte mine tanker med farverige idéer, spændende påfund og store visioner, udforskede jeg mine kreative sider ved at tegne, designe, indrette, style,arrangere, digte og komponere. At skabe noget smukt, delikat og detaljefint ud af ingenting falder mig så naturligt – og jeg go’ til det, rigtig go’ faktisk! Derfor var en uddannelsesmæssig baggrund indenfor Branding, Marketing & Grafisk Design nærmest også en selvfølgelighed, og med specialer i Storytelling og Visuel Identitet, har jeg igennem de sidste 15 år skabt den ene visuelle historie efter den anden i både lokale, nationale og globale reklamer, kampagner, koncepter og brand-identiteter – bl.a i New York samt inhouse i nogle af Danmarks største virksomheder.

Jeg ELSKER mit fag, snitfeltet jeg arbejder i og det kreative spillerum, idégenereringen, designprocesserne, relations- og samarbejdet, kvalitetssikringen og de mange deadlines, der sikrer en effektiv proces. Udover at kunne se forskel på RGB og CMYK, er jeg ekstremt konceptstærk. Jeg tænker i indtryk, udtryk og aftryk, og mit øje for æstetik, kvalitet og det at skabe rød tråd mellem store sammenhængende designuniverser og de små differentierende detaljer, er det, der gør mit arbejde magisk. Jeg kender dertil værdien af god branding, jeg ved, hvordan det opnås og vedligeholdes, og jeg ved også, hvordan det løftes til næste niveau.

REFINE CREATIVE STUDIO

At starte Refine Creative Studio var mere end blot en karrierebeslutning – det var et kald. En urge jeg havde haft i mange år, og som jeg bare ikke længere kunne ignorere. Jeg ville skabe et sted, hvor passion møder strategi, og dna bliver til visuelle karakterer med sjæl, konsistens og historie. Jeg ville hjælpe ambitiøse kvinder med at forvandle deres iværksætterdrømme til stærke,visionære og autentiske brands, med noget på hjerte.

Mission

Gennem strategisk branding og skræddersyede, æstetiske designløsninger, skaber Refine Creative Studio inspirerende brand identiteter og stærke forretninger.

Refine Creative Studio empower kvindelige iværksættere til at tage deres plads i iværksætterlivet

Vision

Refine Creative Studios vision er at udligne
den kønslige ulighed i dansk iværksætteri.

Jeg tror på, at når kvinder står sammen og
løfter hinanden, skaber vi ikke bare stærke og
bæredygtige brands, men en bevægelse, der
skaber positiv forandring i verden – nu og
for fremtidige generationer.

Book en uforpligtende samtale
eller send en forespørgsel

sanne@refinestudio.dk
+45 22 44 44 32

Malcare WordPress Security